Kryptovaluta er den samlede betegnelse for alle de forskellige, digitale valutaer eller ’møntenheder’, som findes. Ligesom vi har dollars, kroner, pund og euro og samlet set kalder dem for valuta, findes der mere end 1.500 forskellige digitale møntenheder – og antallet vokser hele tiden. De mest kendte er nok bitcoin og ethereum.

En digital møntenhed, fx bitcoin, findes ikke som en fysisk mønt eller seddel, som vi kender dem fra vores penge i tegnebogen. En bitcoin og kryptovaluta i det hele taget er i virkeligheden en computerskabt kode, der sendes videre igennem et avanceret, krypteret computernetværk – blockchain. Det sikrer, at det er praktisk talt umuligt at snyde, hacke og bruge den samme valuta flere steder. Når først en transaktion er blevet lagret i blockchain, kan den ikke ændres. Blockchain er – simpelt sagt – en liste over alle transaktioner og som er offentlig tilgængelig, dvs. alle kan gå ind og se enhver transaktion.

Den helt store forskel på kryptovaluta og ’almindelig’ valuta, er, at køb og salg er ureguleret og foregår uden om de etablerede banker og børser. Sikkerheden i handlen ligger dels i krypteringen og dels i den måde, den digitale valuta udveksles på mellem købere og sælgere – i blockchain-systemet.

Hvad er blockchain?

Man kan ikke sige bitcoin eller kryptovaluta uden også at sige blockchain. Opfinderen af bitcoin og koblingen til blockchain-systemet, Satoshi Nakamoto, skrev i sit oprindelige manifest ”Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System” fra 2009 sådan her:

”What is needed is an electronic payment system based on cryptographic proof instead of trust,
allowing any two willing parties to transact directly with each other without the need for a trusted
third party.”

Med andre ord: Han ønskede at skabe mulighed for, at pengestrømme kunne sendes elektronisk sikkert og frit mellem to parter, der fx handlede med hinanden, uden at en bank eller anden instans skulle ind og styre og gennemføre transaktionen. Målet var at undgå ’double-spending’ – dvs. forhindre snyd med, at virtuelle penge kunne bruges flere steder på en gang, netop fordi de er digitale og ikke fysiske.

Blockchain – et netværk af computere

Løsningen, som Nakamoto pegede på, var blockchain. Egentlig blot en database, som bliver delt i et netværk af computere. Det geniale ved blockchain er, at informationerne ikke ligger samlet ét sted, men ligger på alle computerne i netværket. Oplysningerne gemmes på en kæde af blokke (deraf navnet blockchain), og en blok kan ikke ændres, når først den er lavet. Ændrer man i informationerne, bliver de oprettet i en ny blok – og på den måde kan man altid se de ændringer, som er lavet. Og systemet kan ikke snydes.

I praksis betyder det, at når du køber en kryptovaluta, får du ikke en kopi af den virtuelle valuta, men den originale ’kode’. Modsat når du fx sender et foto eller anden fil videre til en modtager – så er det blot en kopi, du sender. Den oprindelige fil har du stadig selv – og det vil altså sige, at der nu findes to eksemplarer af den. Sender modtageren den også videre, findes der tre eksemplarer osv.

Ved at sikre, at det er originalen, man sender videre i blockchain-netværket sikrer man sig altså, at der ikke findes flere versioner af den – og det gør, at du kan sende/sælge den videre til en anden direkte (double-spend). Teknologien betyder også, at en instans som en bank ikke er nødvendige for at overføre din valuta sikkert, som vi kender det fra pengetransaktioner i dag.

Nogle kalder ganske enkelt blockchain for et slags avanceret, elektronisk bogholderisystem, fordi enhver transaktion kan spores tilbage til den blok, den kommer fra.

Hvad kan du bruge kryptovaluta til?

Det er et rigtigt godt spørgsmål. Siden kryptovaluta så dagens lys – eller rettere bitcoin gjorde i 2009 – har den levet en anonym tilværelse i den almindelige offentlighed. Kryptovaluta har været ’computernørdernes’ paradis så at sige – en lukket verden for folk, som beskæftiger sig med web og det digitale univers på et dybere niveau end bare de mange, der bruger nettet til underholdning eller googler sig vej til de informationer, de søger.

Lige indtil årsskiftet 2017/18, hvor verden for alvor fik øjnene op for især bitcoins, fordi kurserne tog en himmelflugt, som gjorde bitcoin-ejere til mangemillionærer over night.

Bitcoin-kursen er siden faldet igen, men udviklingen rejste spørgsmålet: Hvad kan man bruge den værdi, som bitcoin eller andre kryptovalutaer repræsenter, til? Så længe den blot er digital, er den jo ikke så meget værd sammenlignet med pengesedlerne i pungen. Og de tager jo heller ikke imod bitcoins i Føtex Så: hvad er kryptovaluta reelt værd i den virkelige verden, når man skal betale husleje eller fylde benzin på bilen?

Indtil videre må svaret blæse i vinden. Forsøg på at lave løsninger, hvor fx du får et særligt Visakort, som er knyttet til en konto med din beholdning af bitcoin, og som du derfor kan betale med i alle butikker, der tager Visa, er indtil videre gå i sig selv igen. Men der arbejdes på løsninger i alverdens fora og sammenhænge, så mon ikke snart vi får et krypto betalingskort til vores helt fysiske, halvslidte og analoge læderpung i baglommen?

Indtil nu har kryptovaluta først og fremmest været et betalingsmiddel for nørder eller et investeringsobjekt – og efter sigende også mål for både hvidvaskning af penge fra kriminelle aktiviteter. Det har betydet, at hæderkronede banker i Danmark har afvist at lægge konti eller ekspertise til at hjælpe deres kunder med at høste evt. gevinster fra investeringer i kryptovaluta.