Bitcoin var den første, reelle kryptovaluta, verden stiftede bekendtskab med. Den nu legendariske whitepaper ”Bitcoin: A Peer-to-Peer Electronic Cash System”, der er skrevet af Satoshi Nakamoto, skabte stor røre på internettet i februar 2009 og har siden høstet stor omtale i den digitale verden.

Artiklen markerede starten på kryptovalutaen Bitcoin, der omhandler ideen om et selvstændigt, peer-to-peer betalingssystem, der kunne eliminere brugen af mellemmænd i økonomiske transaktioner.

Et blogindlæg skrevet af Nakamoto tiltrak betydelig opmærksomhed. I indlægget skrev han, at “roden til problemet med konventionelle valutaer er al den tillid, der skal til for at få det til at virke. Man skal have tillid til, at Centralbanken ikke nedværdiger valutaen, men historien er fuld af brud på denne tillid. (…) Med e-valuta baseret på kryptografisk bevis, uden behov for at stole på en tredjepersons mellemmand, kan penge forblive sikre og transaktionerne ubesværede.” (Kilde: http://p2pfoundation.ning.com, 11.02.2009).

Bitcoin bygget på blockchain-teknologien

Bitcoin prisen er i dag så volatil og høj og mange er begyndt at interessere sig for selve ideén og teknologien. Bitcoin er den første kryptovaluta bygget på blockchain-teknologien, hvilket vil sige ingen mellemmænd, ingen banker og ingen stater kan kontrollere Bitcoin. Dette har gjort Bitcoin ekstrem populær og brugbar. Bitcoin-tanken var uløseligt forbundet med blockchain-teknologien – fundamentet for den sikre udveksling af digital valuta. Blockchain er siden blevet kaldt den virkelige genistreg ved kryptovaluta, fordi det forhindrer snyd og den såkaldte ’double-spending’ af de digitale møntenheder. Det har efterhånden vist sig, at blockchain egner sig til mange andre industrier end blot at agere som valuta.

Det helt centrale element i udviklingen af Bitcoin var at systemet på ingen måde kunne hackes. Der er implementeret forskellige barrierer i blockchain koden, der gør hacking næsten umuligt, hvor Blockchain er den mest markante af disse. Blockchain gemmer alle transaktioner og gøres offentlige for at bl.a forhindre hackerangreb rettet mod Bitcoin.Det er allerede nu muligt at lave en privat blockchain, hvis der er følsomme data involveret, men erhvervslivet har ihvertfald fået øjnene op for de muligheder blockchain giver.

Det er her blockchain kommer ind i billedet

Bitcoin fungerer som en valuta der ikke består af print og papir som traditionelle valutaer, men derimod kodesprog. Koden er lagt ud som open source og er offentligt tilgængelig på nettet. Alle kan tilgå open source koden for at studere, hvordan Bitcoin fungerer. Udviklere kan sågar også modificere koden, hvorefter de kan lave deres egen valuta baseret på Bitcoin-software.

Koden til Bitcoin bliver velligeholdt af en flok frivillige udviklere. Ingen af disse har den endelige stemmeret over hvilke ændringer, der skal indlemmes i koden, og hvilke der ikke skal. For at en ændring tages i brug, kræves det at andre ligeså tager den i brug.

Transaktionerne på blockchain bliver gemt med hjælp fra såkaldte miners, som egentlig bare er computer hardware med regnekraft. Blockchain er forsimplet en lang kæde med hundredtusindvis af blokke, hver indeholdende tusindvis af bitcoin transaktioner. Der bliver frigivet en ny blok ca. hver 10. minut. Altså er det muligt at gå flere år tilbage i transaktions historikken og se transaktioner, der er blevet overført helt tilbage fra grundlæggelsen af Bitcoin tilbage i 2009.

Bitcoin er open-source kode

Blockchain-teknologien er den væsentligste årsag til, at Bitcoin simpelthen ikke kan hackes. Blockchain eliminerer problemet med, at folk med onde hensigter kan manipulere med transaktioner, med hensigten om at snyde systemet. Da Bitcoin er fuldt decentraliseret, er der ikke brug for nogen tredjepart – det kunne være en bank – til at verificere transaktioner og brugerne giver systemet tillid, da det er sikkert og stabilt.

Blockchain validerer transaktionerne i netværket, så ingen kan manipulere med dem. Alle transaktioner bliver lagret og valideret på blockchain. Hvis nogen forsøger på at manipulere med tidligere transaktioner, er det simpelthen ikke muligt, da alle computere i hele verden har adgang til blockchain og det vil kræve at man skaffer sig adgang til samtlige computere for at ændre tidligere blokke i blockchain. Husk på at nye blokke bliver frigivet hver 10. minut.

Bitcoin er en valuta med samme hensigter som traditionelle valutaer

Bitcoin er groft sagt en valuta med helt de samme hensigter som traditionelle valutaer (FIAT). Målet er sikker værdiopbevaring samt nemme og hurtige transaktioner (peer-to-peer). Måden hvorpå Bitcoin og traditionelle valutaer og løser opgaven er bare forskellig. Bitcoin løser denne opgave ved hjælp af teknologi og tillid fra brugerne, ikke fordyrende mellemled og centrale autoriteter, der gør traditionelle valutaer udemokratiske.

Bitcoin er en de-centraliseret valuta

Bitcoin er som tidligere nævnt, en fuldstændig decentraliseret valuta. Bitcoin netværket bliver ikke kontrolleret af én enkelt person, virksomhed, stat eller nogen anden. Alle maskiner og minere på netværket arbejder sammen om at holde netværket sikkert og kørende. Husk på, at hvis der bliver lukket ned for en del af bitcoin netværket, så kan netværket fortsætte, netop fordi det ikke er centraliseret, men decentraliseret. Endnu en fordel ved dette, er at f.eks staten ikke kan tage kryptovaluta fra dig eller lave politiske indgreb.

Almindelige banker her i Danmark, kræver at du har både sygesikringskort og pas med hvis man vil åbne en bank konto. Derudover stiller bankerne en masse personlige spørgsmål, som I bund og grund ikke er deres sag. Alle kan lave en Bitcoin konto (wallet) med dertilhørende Bitcoin adresse, på få sekunder.

Transaktionsgebyrer og hastighed i Bitcoin netværket er bedre og hurtigere end bankernes. Som bekendt kan det tage flere dage at overføre penge til udlandet og det kan være ret dyrt i gebyrer.

Blockchain er hele nøglen i teknologien

Blockchain er nøglen til Bitcoin-teknologien. Blockchain muliggør, at man nemt kan sende penge til alle i verden, uden fordyrende mellemled der skal verificere og validere transaktionerne i netværket. Det eliminerer behovet for eksterne organisationer (som f.eks banker), der gør dette mod betaling. Blockchain-teknologien er også grundstenen til at Bitcoin systemet ikke kan hackes. Det er selvfølgelig muligt at hacke en wallet, men det har intet med blockchain eller bitcoin som valuta at gøre. Det er simpelthen bruger fejl der fører til det.

Begrænset til 21 millioner Bitcoins i omløb

I skrivende stund, cirkulerer der 19,504,550 BTC i bitcoin netværket (oktober 2023). Satoshi Nakamoto har helt fra starten besluttet, at der aldrig kommer mere end 21 millioner Bitcoins i omløb. Det sker omkring år 2140. Der bliver aktuelt frigivet 6,25 bitcoins (oktober 2023) ca. hver 10. minut døgnet rundt. De bliver frigivet til de minere som er med til at holde netværket kørende, ved at stille regnekraft til rådighed. Bitcoin startede med at frigive 50 Bitcoins ca. hver 10 minut, men antallet af Bitcoins der bliver frigivet, bliver halveret ca. hver 4. år. I 2024 vil der altså kun blive frigivet 3,125 Bitcoins hver 10 minut og så videre fremover. Det er bl.a grunden til at Bitcoin har en reel værdi pga. knaphed i fremtiden.

Bitcoin opbevares sikkert i en wallet

Bitcoin opbevares i en såkaldt wallet. Det er en digital pung, der er sikret med et password som vælges under oprettelsen af wallet. Man skal sørge for at lave backup af de 12 eller 24 ord, der bliver vist under oprettelsen (wallet seed). Her er det vigtigt at man IKKE tager screenshots eller tager et billede med sin telefon.

Den mest sikre måde, er at skrive ordene ned på et stykke papir og opbevare dem et sikkert sted. Når wallet er oprettet har man en offentlig bitcoin adresse, som enhver kan sende bitcoin til. Kun hvis man er indehaver af den såkaldte private key, har man tilladelse til at sende bitcoin. Der findes flere forskellige typer af wallets som vi har samlet i vores wallet guide. Kryptoupdate anbefaler at man anskaffer sig en hardware wallet, det kunne f.eks være en Ledger Nano S.